Business i Nordjylland: Budgetrammer, grønne initiativer og erhvervsudvikling i fokus
I marts 2026 stod Nordjylland Kommune over for en række centrale erhvervsudviklinger, der afspejlede regionens position i det nordjyske erhvervsliv. Kommunen, som omfatter områder fra Frederikshavn til Brønderslev, oplevede fremskridt inden for budgetforhandlinger, grønne teknologier og råstofindvinding, hvilket styrkede det lokale arbejdsmarked og tiltrak investeringer. Begivenhederne understregede samarbejdet mellem kommuner, region og erhvervshuse, der bidrog til bæredygtig vækst for virksomheder i sektorer som energi og infrastruktur.
Kort overblik
I marts 2026 blev budgetrammerne for 2026 fastlagt i både Frederikshavn Kommune og Brønderslev Kommune, der tilsammen danner en væsentlig del af Nordjylland Kommune. Servicerammen for Frederikshavn steg med 35 millioner kroner til 3.315 millioner kroner, mens Brønderslevs ramme nåede 2,15 milliarder kroner. Disse midler sikrede finansiering til administrative besparelser på 2,5 millioner kroner i Frederikshavn og et historisk højt anlægsbudget på 87 millioner kroner i Brønderslev, hvilket gav virksomheder mulighed for at deltage i større infrastrukturprojekter og stabiliserede det lokale erhvervsliv.[1][2]
Erhvervshus Nordjylland afsluttede i marts bidraget til det nordjyske indspil til den nationale erhvervsfremmestrategi, der trådte i kraft fra 2026. Dette indspil, udviklet i bredt samarbejde, fokuserede på decentrale erhvervsinitiativer og erstattede regionale væksthuse med seks erhvervshuse og filialer. For virksomheder i Nordjylland Kommune betød det adgang til målrettet vejledning og netværk, der styrkede eksport og innovation i grønne sektorer.[3][4]
Region Nordjylland afgjorde tilladelser til råstofindvinding, herunder et tillæg fra marts 2023 i Hellum i Brønderslev Kommune og en tilladelse fra marts 2024 i Thisted Kommune. Disse beslutninger sikrede lokale virksomheder adgang til råstoffer, hvilket understøttede bygge- og anlægsbranchen og skabte arbejdspladser i udvinding og transport.[6]
Erhvervsfyrtårnet for CO2-fangst i Nordjylland avancerede med fokus på roadmap for grøn infrastruktur og demonstration af teknologier. Initiativet trak udenlandske investeringer og styrkede beskæftigelsen i grønne erhverv, hvilket gav nordjyske virksomheder konkurrencefordele på det internationale marked.[7]
Budgetudviklingen i Frederikshavn Kommune
Frederikshavn Kommune antog i marts 2026 sit budget for 2026-2029, der inkluderede en serviceramme på 3.315 millioner kroner efter et løft på 3,5 milliarder kroner nationalt. Kommunen skulle selv finansiere 2,5 millioner kroner i administrative besparelser, hvilket frigjorde midler til kerneydelser. For det lokale erhvervsliv betød dette forudsigelighed i offentlige kontrakter og muliggjorde partnerskaber med virksomheder inden for vedligeholdelse og service.[1]
Resultatopgørelsen viste et overskud på 283.273 tusind kroner for 2026, med driftsudgifter eksklusive forsyningsvirksomheder på omkring 1.294 tusind kroner i netto. Indtægter fra overførsler som kontanthjælp og arbejdsløshedsdagpenge bidrog til balancen. Virksomheder i Nordjylland Kommune drillede gavn af dette ved reduceret usikkerhed i arbejdsmarkedet og øget efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft.[1]
Anlægsinvesteringer på nationalt 22,3 milliarder kroner i 2026 åbnede for lokale projekter i Frederikshavn. Kommunens budget integrerede disse midler til renovering og nyt byggeri, hvilket stimulerede byggebranchen og relaterede leverandører. Dette skabte direkte jobs og indirekte vækst i underleverandører i regionen.[1]
Budgettet adresserede også bidrag til regionen på 4.617 tusind kroner, der støttede fælles erhvervsinitiativer. For Frederikshavn baserede virksomheder betød det adgang til regionale netværk og finansiering af udviklingsprojekter, der forstærkede den lokale vækst.[1]
Anlægsbudget og investeringer i Brønderslev
Brønderslev Kommune godkendte i marts 2026 et anlægsbudget på 87 millioner kroner, det højeste nogensinde. Dette budget for 2026 og overslag for 2027-2029 sikrede investeringer i infrastruktur, der tiltrak entreprenører og understøttede erhvervslivet. Lokale virksomheder kunne byde på projekter inden for veje og anlæg, hvilket øgede omsætningen i branchen.[2]
Servicerammen nåede 2,15 milliarder kroner efter det nationale løft på 3,5 milliarder kroner, reduceret med administrationsbesparelser på 250 millioner kroner nationalt. Budgetterede serviceudgifter matchede rammen præcist, hvilket gav stabilitet til offentligt-private partnerskaber. Erhverv i Brønderslev oplevede dermed sikre rammer for langsigtede investeringer.[2]
Reelt resultat i drift viste et overskud på 109.903 tusind kroner for 2026, med indtægter inklusive bidrag til regionen på 4.617 tusind kroner. Dette overskud styrkede kommunens evne til at støtte erhvervsfremme, herunder tilskud til innovation i landbrugs- og produktionsvirksomheder.[2]
- Anlægsbudget: 87 millioner kroner, fokus på infrastruktur.
- Serviceramme: 2,15 milliarder kroner, matcher budgetterede udgifter.
- Regionalt bidrag: Stiger til 5.194 tusind kroner i overslagsåret 2029.
- Overskud: 109.903 tusind kroner i 2026, understøtter vækst.
Erhvervshusenes rolle i regionen
Erhvervshus Nordjylland fuldførte i marts 2026 det nordjyske indspil til næste erhvervsfremmestrategi, udviklet i foråret gennem tæt dialog med lokale aktører. De seks erhvervshuse erstattede væksthuse og havde særskilte bestyrelser plus filialer. For virksomheder i Nordjylland Kommune betød det styrket decentrale initiativer og bedre adgang til vejledning.[3][4]
Kommunekontaktrådet (KKR) Nordjylland varetog styrende rolle for erhvervshusene og inddrog dem i strategier. Dette samarbejde fremmede kommunernes interesser over for regionen og sikrede, at lokale behov som jobskabelse i grønne brancher blev prioriteret. Virksomheder fik dermed målrettet støtte til ekspansion.[3]
Indspillet adresserede bred erhvervsfremme, inklusive eksport og innovation. I Nordjylland Kommune resulterede det i konkrete værktøjer for små og mellemstore virksomheder, der udgjorde rygraden i økonomien.[4]
Råstofindvinding og lokale tilladelser
Region Nordjylland udstedte i marts 2023 et tillæg til råstoftilladelse i Hellum, Brønderslev Kommune, på matrikel nr. 1o Den nordlige Del. Denne beslutning muliggjorde fortsat erhvervsmæssig indvinding, der understøttede lokale entreprenører inden for grus og pukkestein. Det skabte arbejdspladser og leverede råstoffer til byggeprojekter i Nordjylland Kommune.[6]
I marts 2024 fik Ballerum By i Thisted Kommune tilladelse til indvinding på matr. nr. 2f og 4l. Denne tilladelse strakte sig over flere år og styrkede transport- og anlægssektoren. Virksomheder i området udnyttede ressourcerne til regionale projekter, hvilket bidrog til vækst i leverandørkæder.[6]
Afgørelserne fulgte råstofloven og miljøvurderingsloven, med fokus på bæredygtighed. For Nordjylland Kommune betød det balance mellem udvinding og miljø, der sikrede langsigtede muligheder for erhvervslivet.[6]
| Afgørelse | Dato | Kommune | Matrikel |
|———–|——|———|———-|
| Tillæg | 24. marts 2023 | Brønderslev | 1o Den nordlige Del, Hellum |
| Tilladelse | 01. marts 2024 | Thisted | 2f og 4l Ballerum By |
Grønne erhvervsfyrtårne
Erhvervsfyrtårnet for CO2-fangst, transport og lagring i Nordjylland fremskrødte i marts 2026 sin roadmap for grøn infrastruktur. Visionen var at gøre regionen international foregangsregion for grønne teknologier, med fokus på klimagevinster og vækst. Lokale virksomheder deltog i test og demonstration, hvilket skabte nye job i energi-sektoren.[7]
Første og anden fase inkluderede screening af virksomheder og vejledning til CCUS-projekter (Carbon Capture, Utilization and Storage). Dette trak udenlandske investeringer og styrkede eksport af grønne løsninger fra Nordjylland Kommune.[7]
Initiativet integrerede aktiviteter som udvikling af infrastruktur og tiltrækning af kapital. For det lokale arbejdsmarked betød det overgang fra traditionelle energisektorer til bæredygtige alternativer.[7]
