- Business i Nordjylland: Erhvervsvenlighed, maritime job og regional koordinering
September 2026 blev præget af erhvervspolitiske målinger, nye regionale initiativer og aktiviteter rettet mod arbejdskraft og maritime virksomheder i Nordjylland. Der fandtes ikke en formel dansk kommune med navnet Nordjylland Kommune; oplysningerne nedenfor dækkede derfor Nordjylland som geografisk område og de nordjyske kommuner, der blev omtalt i kilderne.
Kort overblik
Dansk Industris undersøgelse Lokal Erhvervsvenlighed 2026 satte kommunernes rammer for virksomhederne på dagsordenen i begyndelsen af måneden. Rebild Kommune blev placeret som nummer tre blandt landets 91 kommuner og var dermed den bedst placerede kommune i Nordjylland. Mariagerfjord Kommune blev nummer 20 efter en fremgang på 28 pladser, mens Brønderslev Kommune rykkede fra nummer 43 til nummer 21.
Undersøgelsen viste samtidig store forskelle internt i landsdelen. Morsø Kommune blev placeret som nummer 23, Jammerbugt Kommune som nummer 31 og Hjørring Kommune som nummer 43. Thisted Kommune blev nummer 56, Vesthimmerlands Kommune nummer 65, Aalborg Kommune nummer 68 og Frederikshavn Kommune nummer 89. Placeringerne gav kommunerne et sammenligningsgrundlag for arbejdet med sagsbehandling, infrastruktur, arbejdskraft og dialog med lokale virksomheder.
På det regionale niveau blev arbejdet med erhvervsfremme og kvalificeret arbejdskraft fortsat koordineret gennem blandt andre KKR Nordjylland og Erhvervshus Nord. I september blev der desuden sat fokus på maritime karrierer, flådeværfter og arktiske skibe ved arrangementer i Frederikshavn-området. Aktiviteterne havde direkte relevans for virksomheder, der skulle rekruttere medarbejdere eller udvikle leverancer til den maritime sektor.
Erhvervsvenlighed satte forskelle mellem kommunerne i relief
DI Nordjyllands offentliggørelse den 2. september viste, at fem nordjyske kommuner gik frem i den nationale undersøgelse, mens fem gik tilbage. Mariagerfjord Kommune stod for den største fremgang i landsdelen og avancerede 28 pladser til en samlet 20.-plads. Det placerede kommunen som Nordjyllands næstbedste i målingen og gav et konkret billede af en markant forbedring sammenlignet med året før.
Brønderslev Kommune rykkede 22 pladser frem til nummer 21. Kommunen blev dermed den tredjehøjest placerede nordjyske kommune efter Rebild og Mariagerfjord. For lokale virksomheder var placeringen især relevant som en ekstern vurdering af kommunens erhvervsservice og rammevilkår. Undersøgelsen var ikke en opgørelse over virksomhedernes økonomiske resultater, men en måling af kommunernes erhvervsrettede forhold.
Rebild Kommune fastholdt den stærkeste nordjyske placering med en samlet tredjeplads blandt 91 kommuner. Den høje placering gjorde Rebild til et regionalt referencepunkt i debatten om kommunal erhvervsservice. For andre kommuner i landsdelen gav resultatet et konkret sammenligningsgrundlag, mens virksomheder kunne bruge målingen som én blandt flere kilder, når de vurderede den kommunale dialog og de lokale rammebetingelser.
Frederikshavn Kommune lå i den modsatte ende af den nordjyske opgørelse med en placering som nummer 89. Resultatet pegede ikke i sig selv på årsagerne til placeringen, men det viste, at kommunerne havde meget forskellige vurderinger i DI’s undersøgelse. Forskellene gjorde erhvervsvenlighed til et lokalt politisk tema i september, særligt i kommuner hvor placeringen enten var forbedret markant eller lå lavt i den nationale sammenligning.
Virksomhedernes adgang til kommunal erhvervsservice
DI’s opgørelse havde betydning, fordi kommunal erhvervsservice påvirkede virksomheders kontakt til myndighederne. Hurtig og tydelig sagsbehandling, adgang til information og dialog om lokale forhold var blandt de områder, der normalt indgik i vurderingen af erhvervsvenlighed. I september blev tallene derfor brugt som en måde at diskutere, hvordan de nordjyske kommuner kunne understøtte virksomheder med forskellige behov.
For mindre virksomheder kunne kommunens rolle være tæt knyttet til konkrete spørgsmål om tilladelser, planlægning, byggeprojekter, rekruttering og kontakt til erhvervsfremmesystemet. For større produktions- og maritime virksomheder kunne kommunens håndtering af arealer, infrastruktur og myndighedsprocesser få betydning for investeringer og udvidelser. Målingen kunne ikke stå alene, men den gjorde virksomhedernes oplevelse af den kommunale service synlig i en regional sammenhæng.
Resultaterne viste også, at erhvervspolitik ikke kun var et spørgsmål om Aalborg. Aalborg Kommune blev placeret som nummer 68, mens flere mindre kommuner lå højere. Det understregede, at virksomhedernes rammevilkår blev vurderet lokalt og ikke automatisk fulgte kommunens størrelse. For landsdelen betød det, at erfaringer fra Rebild, Mariagerfjord og Brønderslev kunne indgå i en bredere diskussion om organisering og prioritering af erhvervsservice.
Den geografiske spredning i resultaterne gav samtidig et mere nuanceret billede af Nordjylland end en samlet regional rangering ville have gjort. Kommuner med stærke placeringer havde dokumentation for deres position i målingen, mens kommuner med lavere placeringer fik tydelige områder, der kunne undersøges nærmere. Undersøgelsen beskrev ikke alle lokale forhold, men den fungerede som et fælles referencepunkt mellem kommuner, erhvervsorganisationer og virksomheder.
Erhvervshus Nord samlede fokus om maritime muligheder
Erhvervshus Nord annoncerede i september flere arrangementer i Frederikshavn-området. Blandt aktiviteterne var et arrangement om flådeværft og arktiske skibe, hvor fokus var på konkrete forretningsmuligheder. For lokale leverandører var emnet relevant, fordi maritime projekter kunne skabe efterspørgsel efter specialiserede ydelser, komponenter og rådgivning fra virksomheder i og uden for den traditionelle værftssektor.
Arrangementet handlede ikke blot om en generel præsentation af den maritime branche. Ifølge Erhvervshus Nords omtale var formålet at åbne døren til konkrete forretningsmuligheder. Det knyttede erhvervsfremme direkte til virksomhedernes mulighed for at identificere kunder, samarbejdspartnere og leverancer. Den lokale betydning lå derfor i at forbinde eksisterende nordjyske kompetencer med maritime og arktiske opgaver.
Erhvervshus Nord omtalte også Maritime Career Day i Frederikshavn, hvor mere end 525 elever stod klar til at deltage. Arrangementet rettede opmærksomheden mod uddannelse og karriere i den maritime sektor. For virksomhederne var elevkontakten en del af en langsigtet rekrutteringsindsats, fordi værfter, maritime leverandører og tekniske virksomheder havde behov for medarbejdere med praktiske og specialiserede kompetencer.
En anden septemberaktivitet var Rundt Om Sæby på Sæbygaard. Kilden beskrev arrangementet som en del af Erhvervshus Nords aktuelle aktiviteter, men gav ikke i det tilgængelige materiale tilstrækkelige oplysninger om deltagerkreds, beslutninger eller konkrete erhvervsaftaler. Det var derfor ikke muligt at fastslå en mere specifik effekt for lokale virksomheder uden yderligere dokumentation.
Arbejdskraft blev behandlet som en fælles nordjysk opgave
KKR Nordjylland havde i september fokus på at sikre kvalificeret arbejdskraft til både det private og det offentlige arbejdsmarked. Arbejdskraftspørgsmålet blev behandlet som en regional udfordring, fordi virksomheder og offentlige arbejdspladser konkurrerede om mange af de samme faglige kompetencer. For kommunerne handlede indsatsen derfor om at koordinere på tværs frem for udelukkende at arbejde inden for egne geografiske grænser.
Den regionale tilgang havde betydning for virksomheder, der rekrutterede fra et større område end den kommune, hvor virksomheden lå. Pendlere, uddannelsesinstitutioner og jobindsatser gik på tværs af kommunegrænser, og en fælles drøftelse kunne gøre det lettere at se arbejdsmarkedet som én nordjysk sammenhæng. KKR’s fokus gav dermed en politisk ramme for at koble erhvervsudvikling, uddannelse og beskæftigelse.
For de maritime virksomheder i Frederikshavn-området blev sammenhængen mellem rekruttering og erhvervsudvikling tydelig i september. Maritime Career Day med over 525 elever viste, at virksomhedernes adgang til fremtidige medarbejdere blev koblet til konkrete møder med unge. Det gav ikke dokumentation for, hvor mange der efterfølgende valgte en bestemt uddannelse eller virksomhed, men arrangementet viste en målrettet indsats for at synliggøre branchen.
Arbejdskraftindsatsen var samtidig bredere end den maritime sektor. KKR Nordjyllands formulering omfattede det samlede private og offentlige arbejdsmarked. Det betød, at kommunerne skulle forholde sig til både virksomhedernes behov og rekrutteringen til velfærdsområderne. I september blev spørgsmålet derfor placeret centralt i den regionale erhvervs- og udviklingsdagsorden uden at kilden angav en ny samlet handlingsplan eller konkrete måltal.
Erhvervsfremmesystemet fik en tydelig regional rolle
Erhvervshus Nord indgik i det nationale erhvervsfremmesystem med en lokal og tværkommunal opgave. KL’s materiale om erhvervshusenes bestyrelser beskrev, at erhvervshusene skulle møde virksomhedernes behov og bidrage til den samlede strategi for den decentrale erhvervsfremme. I Nordjylland gav konstruktionen en fælles platform for at arbejde med udfordringer, der ikke blev løst effektivt af én kommune alene.
Den regionale organisering var relevant for virksomheder, der havde behov for sparring om vækst, eksport, digitalisering, finansiering eller samarbejder på tværs af kommuner. Kilderne fra september dokumenterede især aktiviteter inden for maritime muligheder og arbejdskraft, men de viste også en bredere struktur, hvor virksomheder kunne møde erhvervsfremmesystemet gennem både kommuner og Erhvervshus Nord.
Erhverv Norddanmark oplyste, at Jakob Gejl Møller blev ansat som erhvervspolitisk chef den 1. september 2026. Ansættelsen markerede en styrkelse af organisationens erhvervspolitiske profil. Kilden dokumenterede ikke konkrete politiske initiativer fra den nye chef i september, men funktionen placerede organisationen tydeligere som en aktør i den nordjyske debat om virksomhedernes rammevilkår.
Samlet viste september, at erhvervsarbejdet i Nordjylland foregik på flere niveauer. Kommunerne blev vurderet individuelt i DI’s erhvervsvenlighedsundersøgelse, mens KKR Nordjylland og Erhvervshus Nord arbejdede med tværgående udfordringer. For virksomhederne betød det, at kontakt til både den enkelte kommune og regionale aktører kunne være nødvendig, afhængigt af om sagen handlede om myndighedsservice, arbejdskraft eller markedsmuligheder.
Kilder
- DI Nordjylland: Brønderslev springer 22 pladser frem og er nu Nordjyllands tredjebedste erhvervskommune
- DI Nordjylland: Mariagerfjord tager kæmpe spring og er nu blandt Danmarks 20 mest erhvervsvenlige kommuner
- DI Nordjylland: Jammerbugt er blandt de mest erhvervsvenlige kommuner i Nordjylland
- Erhvervshus Nord: Seneste nyheder og arrangementer
- KKR Nordjylland: Referat af møde den 4. september 2026
- KL: Blå Bog for KKR Nordjylland 2026-2030
- Erhverv Norddanmark: Erhverv Norddanmark opruster med erhvervspolitisk profil
Kom snart igen – DanmarksBusiness lanceres her i 2025-2026
